Det danske landshold i 2nd league!
26.juni 2010
Efter sidste års fiasko, rykkede det danske atletik-landshold i år endelig op i 2nd league. Landskampen blev afholdt på Malta i høj sol og 30 grader under relativt perfekte forhold. Det var det yngste hold nogensinde, men det kunne bestemt ikke ses på resultaterne! I år fik jeg æren af at være holdkaptajn, da vi desværre måtte undvære Sara, som normalt har den tjans! Men det var fantastisk at se alle, (især de unge) gøre en så flot indsats, og jeg er ikke i tvivl om at vi havde nogle kommende stjerner på holdet!
Af nævneværdige resultater må vi ikke glemme mændenes Danske rekord på 4*100m med tiden 39.98 og en kæmpe sejr!! På det hold var også Jesper Simonsen der endnu engang løb PR på 100m (10.48)! Rasmus Wejnold sprang 5.40 og både Stina, Helena og Simone Glad fik velfortjente PR med hjem!
Mit eget løb var jeg også rigtig godt tilfreds med! Opvarmningen var en rigtig varm affære, og jeg kom, pga. en fejl af arrangørernes side, i det langsomme heat, hvilket gjorde at jeg stor set kom til at løbe alene! Skaden kunne jeg kun mærke en smule til, og jeg følte mig rigtig klar og frisk, så motivationen var der helt klart! Da jeg kun var seedet 4ér havde jeg stadig noget at kæmpe for, da det jo er placeringen der gælder! Løbet gik super godt, og jeg havde mulighed for kun at fokusere på mit eget løb, hvilket gjorde at det blev teknisk rigtig godt, og tiden var også et godt bevis på det! 13.93 og samlet 2ér!!! :D
Alt i alt en fantastisk god tur, og næste år er vi klar på at vise at vi sagtens kan måle os med lande som østrig, schweiz, letland, bulgarien etc. og måske endda banke dem!!! :) - og forhåbentlig med vores ynglings Sara på holdet :P













