En ordentlig opsamling
26. april 2010
Som i alle ved, og kan se, er det virkelig længe siden at jeg har fået opdateret, hvilket jeg beklager meget!! Det er sket så meget at jeg ikke engang ved hvor jeg skal starte, men måske det er på sin plads at starte med en afslutning på inde-sæsonen!
Efter endnu en noget sløv sæson, fik jeg dog heldigvis kæmpet mig
tilbage til DM-inde og forsvarede dermed mit danske mesterskab i stor
stil! Min målsætning om en tid i 8.50érne bliv lige præcis opfyldt med
8.59, godt et halvt sekund! foran Tine. Selvom man måske ikke tror det
betyder særlig meget, var det virkelig vigtigt for mig at vinde dette
mesterskab, nu Tine tog det i sommers, og derfor havde jeg også lidt
ekstra kriller i maven da jeg stillede til start!
I slutningen af marts skulle jeg så ENDELIG til Sydafrika, første gang for mit vedkommende! De fleste af dem jeg træner med til dagligt har været derned op til flere gange, så jeg var virkelig spændt på at se hvad der ventede mig! Det var også et perfekt tidspunkt at tage afsted på, da kulden herhjemme var ulidelig, og motivationen lige så stille var ved at dale...
Og Sydafrika var virkelig fantastisk!!! Vi boede i to huse på det
golf-resort som de andre har boet på de tidligere år, og omgivelserne
var virkelig fantastiske. Udover at træne fik vi oplevet en hel masse,
bl.a. at surfe med de store hvide hajer, Roadtrip langs den smukke kyst
ned til Kap det Gode Håb, klappe geparder, og ikke mindst spise og
drikke på skønne vingårde alt sammen i 25 graders varme!!! Det kan man
virkelig kalde at "leve det gode liv"!!
Træningsmæssigt var det desværre en lidt uheldig omgang! Jeg fik allerede på 3. dagen et slemt hold i ryggen, og kunne næsten ikke bevæge mig rundt den første uge!!! "Heldigvis" var der mulighed for at lave masser af cykelintervaller, og styrketræning i diverse maskiner, men det var først på 9. dagen at jeg igen kunne løbe uden smerter! Derpå fik jeg så en forstrækning i baglåret efter mit første hæk-pas, som igen satte mig et par dage tilbage.. Rigtig stort øv!! Heldigvis havde jeg rigtig gode træningspas den sidste tid, så noget fik jeg bestemt ud af det! :)
Efter 3 hårde træningsuger med masser af fede oplevelser kom vi så hjem til det danske forårsvejr igen, hvilket vi nu får mulighed for at "nyde" i en små 3 uger, inden Mikkel, Sara, Andreas og jeg igen tager ned i varmen, men denne gang til Italienske Formia! :) Forhåbentlig bliver jeg dér helt klar til at løbe hæk igen, eftersom jeg har haft en baglårs-skade i efterhånden 4-5 mdr nu som bare bliver ved med at drille!
Det var vist nok i denne omgang, og jeg lover at der kommer update i Formia, om en forhåbentlig rigtig succesfuld træningslejr!! :)













