På landsholdet for sjette gang!
11. juni 2010
Jeg har den seneste periode døjet rigtig meget med en baglår/balle- skade plus nogle slemme hold i ryggen, hvilket har sat mig noget tilbage i træningen. Især sprinten har manglet! Heldigvis er jeg, ved hjælp af 3 gange ugentlig behandling hos det dygtige team på IMT, efterhånden i bedring, og endelig i stand til at løbe max-sprint igen. Det er tydeligt at mærke at jeg har noget at hente netop her!
Derfor var det også lidt spændende at se om jeg rent faktisk kunne løbe til landsholdsudtagelsen på Østerbro sidste weekend! Heldigvis var jeg smertefri (for 4. dag!) så hvis alt klappede kunne jeg sikre mig min 6. landsholdstur i træk. Og hvem vil ikke gerne på tur med landsholdet til det eksotiske Malta?
Efter et positivt overraskende løb kom jeg i mål i tiden 14.06 (w), knap et halvt sekund foran Tine, som jo har løbet rigtig godt på hækken det sidste halve års tid. Det føltes rigtig godt at kunne løb uden smerter igen, og mærke at jeg alligevel ikke er helt så langt fra at kunne løbe stærkt som først frygtet! Så alt i alt en positiv start på sæsonen, og med forhåbninger om at jeg den kommende uge kan træne helt optimalt igen, så jeg kan få lidt mere fart i stængerne op til EM-for hold :)













