Fotograf: Asbjørn Sand, www.asbjornsand.com

Sæson-debut ved NCC – Spelen i Malmø

25. Januar 2009

Min sæson debut gik ikke helt som planlagt, i hvert fald ikke efter mit hoved. Indtil videre har jeg stort set hvert år startet ud med en ca tangering af min PR fra sæsonen før, så derfor havde jeg et eller andet sted også en lille forventning om det. Samtidig med det ligger kravet til EM-Inde jo lige omkring min PR, og det vil jeg jo gerne have indfriet så hurtigt som muligt!

Jeg kunne godt mærke at jeg et eller andet sted ikke følte mig helt så frisk, men taget den øgede træningsmængde og den tunge træning taget i betragtning, skulle det være helt normalt ikke at være helt frisk.

Løbet gik sådan nogenlunde. I første runde havde jeg ikke rigtig nogen konkurrence men vandt i 8.57. Det var et pænt løb uden de store fejl, men helheden var der ikke helt. Mit angreb en smule for passivt og frekvensen heller ikke helt på plads.

Men hækkeløb er en svær disciplin, idet man lige skal finde rytmen og finde frekvensen. Andet løb blev lidt bedre, men min dårlige start kostede nok lidt. Jeg vandt i tiden 8.56!

Må ærligt indrømme at jeg var ret skuffet over den tid, men heldigvis har jeg nogen rigtig gode stævner fremover, og håber på at hvis jeg bare er tålmodig nok, kommer det til mig!