Stævne i Birmingham og Wien

1. Februar 2009

Egentlig var det meningen at hele Mik-lar sprint-teamet skulle løbe ved London GP, men vi fandt hurtigt ud af at felterne på 400 m og 60 m hæk ikke var til vores niveau. Så Sara og jeg besluttede at køre til Birmingham i vores lejede bil, og løbe der i stedet, hvor felterne var væsentligt bedre!

Jeg havde i løbet af ugen følt mig mere og mere frisk, så motivationen var i top. Konkurrencen var for vores begges vedkommende super, og jeg var rigtig klar til at løbe.I indl. Løb jeg egentlig et meget godt løb, og de eneste der måske manglede var et bedre angreb til hækkene. Desværre drillede starten og jeg kom ind ikke langt efter vinderen der fik noteret 8.23. Det så ud til at have været et hurtigt løb, men jeg blev hurtigt rigtig skuffet, da jeg fandt ud af at el-tiden ikke havde virket, og de gav os HÅNDSTOPPEDE TIDER!!! Min blev 8.5… Jeg var ellers meget meget sikker på at det havde været nok! ØV

Jeg gik dog videre i finalen, hvor jeg desværre fik en dårlig start og kom ind som nr 4 i tiden 8.54! - Det var bare ikke tilfredsstillende! - Sara løb til gengæld en super tid i Semi-finalen med ny DR!! – tillyke J

Efter stævnet blev vi blevet inviteret til aftensmad af en engelsk træner jeg har mødt flere gange tidligere, inden vi kørte tilbage til Cheshunt hvor vandrehjemmet lå!

Om mandagen skulle vi så egentlig være fløjet videre til Wien, men pga massive snemængder (sølle 15 cm) gik hele England i stå og vi var fanget i Luton. Det var rent kaos. Lufthavnene lukkede, busser og tog blev aflyst og butikkerne havde heller ikke åbent. I nyheder omtalte de snevejret som det værste i 18 år! Så Sara og jeg måtte skifte mellem tog, metro og busser, men kom da frem til sidst. Vi fik ændret vores billet og kom da også afsted næste morgen lige i tide.

Jeg ankom i Wien en time og ti min. inden mit løb, så jeg havde mildest talt travlt! Og vores kaotiske tur påvirkede da også mit resultat noget! Efter en tyvstart og 4 omstarter var min tålmodighed brugt godt op! Tiden 8.65 var næsten til at grine af, men alligevel nok til at gå videre i finalen. I finalen var mine energi-reserver tomme, og jeg endte på en 6. Plads i endnu en pinlig tid…