12th World Indoor Championships

8. marts 2008

Vi tog allerede afsted til Valencia tirsdag den 4.marts. Jeg skulle i ilden den 8. og Kim dagen før.

Træningen op til gik bare rigtig godt, men jeg kunne mærke på min krop at den var ved at være godt brugt efter godt to mdr.s indesæson. Mine baglår var ret stive og ømme, men det skulle dog ikke hindre mig i at præstere godt!

Så derfor sørgede jeg for at få godt med hvile! Hotellet var super, og vi kom til at bo sammen med England, Australien, Frankrig, Rusland, Canada og nogle få andre, og der var en super stemning!

Det er simpelthen så fedt at gå rundt og snakke med en masse verdensklasse atleter, og se at de helt nede på jorden, og også ligner lort kl tidligt om morgenen;)

Eftersom Lars havde gode kontakter til forskellige atleter, kom vi hurtigt i snak med folk, og især stangspringere viser sig at være fantastisk morsomme:) Mødte 3 gange Steven, som jeg hang ud med resten af tiden! Steven Hooker vandt endda bronze stangspring!

Byen Valencia er også fantastisk! Desværre var der noget langt til stadion, men da man endelig kom derhen, var det overvældende!

Kim, Lars og jeg

På dagen skulle jeg tidligt op så kroppen kunne vænne sig til at være aktiv, og klar til løb kl 10.46!

Jeg var ret nervøs om morgenen, men på den gode måde! Jeg har det som regel sådan at jeg løber bedst når adrenalinen farer rundt i kroppen:) - hvilket den helt klart gjorde!

Jeg var virkelig optimistisk efter de sidste træninger og glædede mig bare enormt til at komme i gang!

Det var lidt nervepirrende at varme op med alle de dygtige hækkeløbere, men jeg prøvede at fokusere på mig selv og være så klar som muligt!

En lille pause

Efter at ha været i callroom gik vi den lange vej til callroom2, hvorefter vi kom ind i hallen!

Det var bare SÅ stort, og jeg får sommerfugle i maven nu bare ved tanken om det!

Vi tog enkelte stigningsløb og så var det allerede vores tur! Det hele gik bare så stærkt og jeg kan ikke huske andre tanker, end at nu sku den bare ha!!!

Starten gik, og jeg kunne mærke at starten ikke var god, men jeg kæmpede alt hvad jeg kunne med min sidemand som på pairet havde 8,20sek!

Jeg holdt også rigtig godt med de første 4 hække, men så trak hun desværre fra, og min finnish var elendig!

Jeg følte trods alt at jeg havde kæmpet alt jeg kunne, og mere kan man jo ikke! Dog kunne jeg mærke at løbet ikke var så flyvende let som det havde været 3 uger forinden!!

Det var bare en rigtig antiklimaks at se både løbet og tiden på storskærm bagefter, og jeg havde bare lyst til at grave mig ned! Men noget har jeg da lært af det, jeg må bare lære at lade være med at stille så høje krav til mig selv:)

Roman Sebrle og jeg

Resten af turen skulle bare nydes, så jeg fik set en masse utrolig verdensklasse-atletik på første række, og det bedste var, at jeg havde været en del af det! :)

Endnu en kæmpe ting var, at jeg fik mødt mit aller største idol, nemlig verdensrekordholderen i mangekamp, Roman Sebrle! Han blev desværre skadet under hækken, men fantastisk er han nu stadigvæk;)