Fotograf: Asbjørn Sand, www.asbjornsand.com

Et lidt overraskende DM 2009

3. september 2009

Egentlig var målet for dette års DM at blive mester for 5 år i træk, men sådan skulle det overraskende nok ikke gå!

Efter at ha ligget syg halvanden uges tid og ingen træning i 2 uger, var jeg naturligvis ikke alt for oplagt til årets danske mesterskaber i Odense, men prøve at forsvare min titel, skulle jeg da alligevel!!

Jeg vidste måske lidt på forhånd at jeg skulle ta mig gevaldigt sammen hvis jeg skulle under 14.50 sek. og det kom jeg da også lige, med en tid der ikke behøves næves! Men dagens overraskelse var Danmarks næstbedste hækkeløber Tine Bach Ejlersen, som løb et helt fænomenalt løb og lavede PR med ikke mindre end et halvt sekund!! Jeg lavede desværre en fejl undervejs i løbet, hvilket gjorde at Tine kom op på siden af mig, og vi var helt lige over sidste hæk, hvor hun simpelthen bare havde mere vilje end jeg, og tonsede i mål et par hundrededele før mig! ØV bøv, men nu er der da endelig en løber i Danmark der kan true mig, og det er fedt at man ikke længere er stensikker på en sejr! Fremover skal der også kæmpes lidt! Men på trods af at jeg tabte guldet, er jeg super glad for at jeg kunne hjælpe Tine til en PR! Det var virkelig fortjent!

Store DM trespring Anne
Undervejs til en sølv i trespring
Foto: FotOle :)

Dagen inden havde jeg været med i trespring, som er en øvelse jeg lidt laver for sjov! Jeg har, siden jeg var helt ung, altid sprunget en del, og derfor er det en rigtig god mulighed for at få lidt afveksling fra hækken og sprinten. Iår var der kommet et enormt stort felt, med rigtig mange omkring mit årsbedste på 11.76! Og det var da også først i sidste runde, hvor jeg udnyttede min fart, at jeg hoppede mig fra 4. pladsen til en sølvmedalje! Nyt årsbedste med 11.94! :)

Men der skal ikke herske tvivl om, at titlen som dansk mester kun er til låns til Tine et års tid, og så vil jeg gøre alt for at tage den tilbage igen! Denne gang dog med noget mere kamp! :)

Tine og mig efter 100m hæk
Tine og jeg efter løbet :)
Foto: Kirsten (mutti)