Ligger på langs

16. februar 2009

Efter at have fortalt om en eller utrolig spændende uge, må jeg nu konstatere noget knap så sjovt. Siden fredag har jeg været syg, og var derfor nødt til at droppe stævnet i Gøteborg i lørdags, i håb om at blive rask til onsdag. Det er jeg desværre ikke blevet, så jeg har nu også meldt fra til Ge Galan, som jeg eller var sikker på ville have været en kæmpe oplevelse. Men der er ikke så meget at gøre ved det - til træningen i dag kunne jeg ikke løbe mere end 20 meter uden at få kramper i maven og opkastfornemmelser, og så er en 400 vist lige en lidt for stor mundfuld.

Jeg må nu fokusere på at blive rask, så jeg er helt oppe og ringe til DM om halvanden uge, og ikke mindst EM ugen efter.

Spændende uge

12. februar 2009

Efter studiestart og et par stævner, er hverdagen nu ved at melde sig, og vinterkulden føles ekstra slem. Men heldigvis er der nu noget at se frem til.

Som nævnt er jeg startet i skole igen, men må indrømme at jeg ikke helt er kommet op i omdrejninger endnu, men det kommer forhåbentlig! Meget af min tid går med rejser og træning, og det ser det ud til at fortsætte med. På lørdag går det løs ved "Road to Göteborg 2013", hvor jeg skal løbe en 400 m. Konkurrencen er desværre ikke den bedste, og umiddelbart har jeg bedste tid. Banen er dog god, så på trods af manglende konkurrence, skal man ikke afvise en god tid. Der kan også altid være en der overrasker, så man kan jo være heldig at få en masse modstand.

Johan Wissman ved Ge Galan 08

Modstand skal jeg i hvert fald nok få ved næste stævne. Jeg har lige fået besked om, at jeg har fået plads ved Ge Galan i Stockholm, som er et IAAF stævne, hvilket betyder meget høj kvalitet. Hvis jeg ellers kan finde flybilletter osv, er der afgang tirsdag. Mere om dette senere.

Men lige nu må jeg samle tankerne, da dagens træning skal gennemføres. Den står for mit vedkommende på sprint og starter, hvilket jo altid er en fornøjelse..

U23-rekord og ny PR

5. februar 2009

Som overskriften afslører løb jeg ny PR i Wien, på trods af at vi ankom meget sent. Så det var bare at smide tasken, og begynde opvarmningen.

Jeg havde fået bane 2, hvilket ikke var helt optimalt, men til gengæld havde jeg norske Irene på bane 4, som jeg kender godt og ved præcis hvordan hun løber. Jeg kunne derfor få hende til at trække de første 300 m og så trække fra til sidst. Det var dog langt fra et optimalt løb, hvor der var mange temposkift og skarpe albuer. Tiden blev 54,14 - ny PR og U23-rekord.

Ville helst have skrevet ny dansk rekord (ikke U23) i overskriften, men når jeg kan løbe pr i sådan et løb, burde det ikke være et problem at få en 53.?? tid, og dermed endnu en dansk senior rekord. Jeg samler på dem, indtil videre har jeg to. Målet er 4 i det lange løb, men nu må vi se. (200 inde, 400 inde, 400 hæk, 400 ude)

Jeg er nu hjemme i Danmark igen, og har først stævne igen d. 14. i Gøteborg, så nu er der nogle dage med træning, hvilket skal blive dejligt afstressende.

Ny dansk rekord

3. februar 2009

Efter at have planlagt et løb til London GP, blev vi torsdag opmærksomme på den manglende konkurrence ved stævnet, og Mikkel tog derfor en hurtig beslutning om at sende Anne og jeg til Birmingham i stedet for.  Stævnet her var af højere kvalitet og faktisk også det sted, der blev holdt inde EM i 2005.

Rundbanen havde 6 baner, hvilket jeg aldrig havde løbet på før. I stedet for en 400 som ellers var planlagt, blev det nu til 200 i stedet for. Men det viste sig ikke at være en helt dum idé.

I indledende runde fik jeg bane tre, hvilket jeg troede var godt, da jeg jo kun har prøvet at løbe på bane 1,2,3 og 4 inden stævnet. Det var dog ikke som forventet, og banen var meget skarp og svær at løbe på. Hvis jeg skal være helt ærlig burde jeg nok have været disket, da jeg røg ind i bane to et par gange. Der var heldigvis ingen i bane to som jeg kunne genere, eller også så de det ikke, for jeg blev noteret som vinder af heatet med 24,67. Ikke noget godt resultat, men fint taget i betragtningen af den svære bane.
Inden semifinalen fik jeg snakket lidt med stævnearrangøren og fik lovet, at jeg ikke ville få bane 3 igen. Han holdt sit løfte og gav man bane 6 – den yderste og mindst skarpe.
På min inderside havde jeg Donna Fraser, som senere skulle vise sig at vinde finalen. Hun vandt heatet, men var en god konkurrent, da hendes tempo passede med, at hun kunne trække mig meget af vejen, på trods af hun lå i inderbanen. Hun kom i mål i 23,78 hvorefter jeg kom ind som nummer to nogle meter bag. Jeg fik ikke min tid med det samme, men havde på fornemmelsen at den var god. Mit mål var at slå Sofie Abildstrups danske senior rekord på 24.32. Da resultaterne kom stod der 24.13 ud for mit navn og et Q, som betød jeg var direkte kvalificeret til finalen.
Jeg valgte dog ikke at løbe finalen pga. en øm achillessene, og da jeg i semifinalen fik opfyldt mit mål med dagen, gav jeg mig selv lov til at stoppe for i dag. Havde det være OL-finalen havde jeg nok løbet, men da jeg havde en 400 i udsigt to dage efter, valgte jeg at spare mig.

Efter stævnet blev vi inviteret hjem til en lokal træner for at spise, og efter maden stod den på 2,5 timers kørsel tilbage til London, hvor de andre ventede og havde et værelse til os. Mandag var store rejsedag. De fleste skulle tilbage til Danmark, mens Anne og jeg skulle videre til Wien. Desværre var der faldet en ”masse” sne, hvilket kun var 20 cm, men nok til at slå England helt ud af kurs.  Mandag morgen skrev Mikkel en sms om, at deres fly var aflyst og de første kunne komme hjem tirsdag. På det tidspunkt lå Anne og jeg stadig i sengen og kunne da kun more os lidt over det. Det skulle dog blive en kort glæde, da vi lidt senere fandt ud af, at der ingen taxa kom efter os pga. snemasserne og at lufthavnen for øvrigt også var lukket. Vi valgte dog at tage derud alligevel med alverdens forskellig transportmidler. Det tog os over 3 timer at komme 25 miles, og da vi kom til lufthavnen var alle fly som ventet aflyst.
Det var ikke den store overraskelse og vi stillede os derfor bare i køen af folk, som gerne ville have en ny billet.
Det fik vi også, men først til dagen efter, samme dag som stævnet i Wien var. Vi var dog heldige at vores fly fløj tirsdag. Mange fly blev aflyst, dog kom vi selv af sted.
I skrivende stund sidder vi begge i flyet, men er stadig ikke sikre på at løbe, da vi var noget forsinkede. Vi håber selvfølgelig begge vi når det, men nu må vi se. I det mindste er vi ikke fanget i Luton mere.
Hvis jeg kommer til at løbe i Wien er målet selvfølgelig Rikkes rekord på 54,00. To danske rekorder på en lille Europatour ville da ikke være dårligt.

Hjemme igen og EM-kval

26. januar 2009

Det blev desværre ikke til flere opdateringer fra Jamaica, men kan da afsløre at min 300 m. test gik rigtig godt. Læggen drillede dog stadig, men løb ny pr - 38,2. Dette tegner jo godt for den kommende indendørssæson. 

Usain Bolt og jeg den sidste dag på Jamaica.

Og ja, så er der jo indendørssæsonen. Den blev åbnet her i weekenden, hvor den stod på 400 lørdag og 200 søndag. Stævnet skulle bruges som et kom-igang-stævne, da det altid tager et par gange at vende sig til at konkurrere igen og ikke mindst vende sig til at løbe på en indendørsbane igen (den er kun 200 m rundt, og derfor mere teknisk krævende at løbe på)

Målet eller håbet var at klare EM-kval på 400, men ved første stævne kan alt ske, da man ikke helt ved hvor formen er. Man kan kun gætte ud fra træningen, og der har det set rigtig godt ud, men turde ikke håbe for meget. Men det kunne jeg roligt gøre, for efter et sololøb sluttede jeg i 54,42 - ny PR og kvalifikation til indendørs EM til marts.

Inden løbet følte jeg mig klar, og vidste at jeg havde løbet ufattelig mange intervaller, at træningen på Jamaica var gået rigtig godt og kroppen var klar, så formen burde være på rette sted, men man ved aldrig. Jeg fik bane 4, hvilket var ganske fint. Da skuddet lød var det bare fuld fart frem, og tungen lige i munden for ikke at træde på stregerne. Efter 150 m var der indløb, og jeg kom først ind i bane 1, og der var nu kun 200 m tilbage. Det eneste jeg tænkte på var træningerne på Jamaica, hvor jeg gennenførte selvom det gjorde ondt, og hvor dejligt det egentlig var på Jamaica. Og pludselig var der kun 70 m tilbage. Jubii, men hvilke 70 m. Ad ad, havde helt glemt følelsen af at se målstregen, men ikke komme den nærmere. Det gjorde jeg heldigvis, og krydsede målstregen først og i ny PR 54,42.

KS 400 m Final
1. Sara S Petersen Århus 1900/DEN - 54,42
2. Ulrika Johansson IFK Växjö - 55,52
3. Theresa Thomasson IFK Trelleborg - 60,01

Dejligt forløsende at klare kravet ved første stævne, nu er der ro på til de næste stævner, og jeg kan fokusere på at løbe stærkt i stedet for at fokusere på en bestemt tid og konsekvenserne hvis man ikke klarer det. Jeg ved at der er mere i mig, og nu går jeg bestemt efter Rikke Rønholts danske rekord på 54,00 på 400.

Jeg løb også 200 om søndagen. Det gik fint, blev 1'er og kom ind i en tangering af PR med 24,43. Det er en tangering af min egen danske u23-rekord, men jeg fokuserer mere på seniorrekorden som lyder 24,33. Det er klart muligt, spørgsmålet er bare om jeg kommer til at løbe flere 200 metre i år, eller om jeg skal fokusere på de to runder. 

Alt i alt en rigtig god åbning af sæsonen, som viser hvor hårdt vi har arbejdet hele vinteren, og jeg glæder mig nu bare til at fortsætte med at kokurrere.

Træning med verdensstjernerne

10. Januar 2009

Så har vi efterhånden været på Jamaica i 2 uger, og det er vist tid til en lille opdatering. Heldigvis er min træner mere flittig til at opdatere hjemmeside end mig, så der kan også læses en masse. (www.miklar.dk)

I de to uger vi har været her, har vi fået oplevet alverdens ting, både på træningsbanerne og som turist. Vi bor på et universitet ca. 300 fra den træningsbane, hvor Bolt træner. Det er dog ikke en helt almindelig træningsbane som vi kender dem hjemmefra, her er ingen kunststof eller fancy redskaber. Her er en meget slidt cricketbane, hvor er er slidt en 400 løbebane i. Der er dog et nogenlunde tydeligt opløb med 6 baner. Og det er så det. Vi havde godt hørt at de trænede på græs, men vi havde under ingen omstændigheder forventet dette. Banen er mere ujævn end kastebanen i Århus, og græsset omkring de 30 cm. Men når Bolt kan træne der, kan vi også, så det gør vi så. Heldigvis har vi også mulighed for at komme ind til et "rigtigt" stadion, med kunststof og hække hvor vi laver vores vigtige træningspas.

Træningsgruppen foran nationalstadionet.

Som sagt træner Usain Bolt på samme græsplæne som os, og vi har også set ham træne et par gange, men man kan ikke sige at han træner som en olympisk mester. Den dreng må være det største talent nogensinde, for den træning han laver bliver man ikke verdensrekord-holder af. Han kommer slaskende for sent, og bruger det meste af tiden på at snakke og se stor ud. Da vi så endelig så ham løbe intervaller, 5x300, stoppede han efter tre da han simpelthen var så træt. Jeg kunne heller ikke dy mig for at give ham en kommentar med på vejen, om at han var lidt en tøs, hvilket han forsøgte at gi igen på, men måtte erkende at han simpelthen var for træt til.. Men jaja, han har sikkert også haft en hård dag...

Hvis man kan snakke om at træningsindstillingen ikke er helt hvor den burde være hos Bolt, er den langt over forventet på det andet universitet, hvor Asafa Powell, Nesta Carter, Michael Frater, Melanie Walker, Shelly-Ann Fraser og alle de andre medaljetagere til OL træner. De klør på, møder ind kl. 5.00, og når vi kommer på stadion kl. 7.00 er de stadig i gang. Den første dag vi så dem, lavede de vægt fra kl. 5.00 til ca. 7.00. Så troede vi de var færdige, og var lidt ærgerlige over at vi ikke nåede at se dem træne, men det gik hurtigt op for os, at det skulle vi nok komme til. De kom stille og roligt alle op fra vægtlokalet og samlede sig ved de opsatte kegler. Hmm, hvad skulle de nu lave? Jo, de skulle lige slutte træningen med 14x200m - alle sammen, ingen undtagelser.  De ca. 50 atleter løb i grupper efter hinanden, Asafa førte an i højt tempo. Det var rigtig fedt at se den hårde træning, og da der var et par stykker tilbage lå de alle og stønnede og prustede. På de sidste løb lå Asafa bestemt ikke forrest, han var klassens tykke dreng helt nede bagerst og lignede seriøst en der skulle dø. Men han blev ved, og det var det imponerende.

Jep, vi har alle fået Bob Marley-hår...

Vores egen træning går også rigtig godt, alle klør på og nyder godt af varmen. Jeg føler mig selv flyvende, bortset lige fra de sidste par dage, hvor jeg har haft problemer med min ene læg.  Det kom efter et virkelig godt træningspas hvor Andreas Bube og jeg løb 200-600-400-200m. Jeg har aldrig før løbet så godt på et intervalsæt som dette, så jeg glæder mig meget til at komme i gang med at konkurrere. Også dejligt at have en at træne med, og Bube er ikke så pivet, så ham kan jeg sagtens få til at trække mig, selvom han egentlig ikke skulle lave noget! I morgen står den på 300 m test, så det håber jeg meget min læg giver mig lov til, for er sikker på at der er en PR i ærmet.

På vej ned i det lyseblå vand og dykke med fisk

Vi får som sagt også leget lidt turist, vi har brugt en dag på den nordlige del af øen, hvor vi har været i grotter og kravlet i vandfald. Vi har også brugt en halv dag på en rigtig bountystrand, været på Bob Marley museum og set et lokalt atletikstævne. Vi har selvfølgelig oplevet en masse mere, men det må blive i næste opdatering, forhåbentlig inden vi tager hjem.

Forsøg på at bestige et vandfald.

Jeg håber i alle har det godt hjemme i kolde Danmark, hernede er der ca. 30 gr. og for det meste sol.  Så kan ikke ligefrem sige at jeg glæder mig til at komme hjem, jeg kunne sagtens snuppe 3 uger mere.