Jamaica here I come

26. december 2008

Så skete det igen, ingen opdateringer i et par uger. Det er nu ikke fordi der ikke er sket noget at berette om, tværtimod.

Jeg har de sidste par uger har jeg forsøgt at kombinere eksamenslæsning, skolegang og træning. Det lykkedes, men det holdt hårdt til sidst. Mine to eksamener, en i biokemi og en i fysiologi, er endelig overstået. Resultatet kender jeg ikke endnu, svaret kommer i januar men tror de gik godt, så jeg har tilladt mig at holde juleferie med god samvittighed.

Og som alle andre - forhåbentlig - har jeg haft en god jul med min familie, og ser nu frem at rejsen om 3 dage går til Jamaica. Måske ikke lige selve rejsen, men jeg glæder mig til at lande i Kingston, hvor der venter 2,5 uges træningslejr med solskin og en masse god træning. Jeg ville egentlig ha' skrevet solskin og overskud, men da jeg er i den heldige situation at skulle lave en eksamensopgave mens jeg er på træningslejr, er det nok ikke helt passende. Jeg prioriterer selvfølgelig træningen højst, men det bliver nok lidt hårdere end normalt at være på træningslejr

Træningslejr i RSA. Næste gang Jamaica-trøjen skal luftes,
bliver det hvor den kommer fra

Udover min eksamensopgave bliver der masser at se til og på på Jamaica. Vi har endeligt fået bekræftet at Usain Bolt, selveste Usain, vil træne på samme stadion som os. Jeg ved endnu ikke så meget om vores tur, da jeg som sagt har haft hovedet fyldt med alt andet, så jeg tager tingene som det kommer. Jeg ved at sommertøjet skal pakkes, og at jeg kommer hjem igen d. 16 januar. Alt andet end det har jeg ikke styr på, men det får jeg sikkert.  Men det vigtigste er at have pigsko og kamera med, så må vi se om jeg får tid til at tæske Bolt på en acceleration....... hvis jeg gider......

Når jeg ved mere om turen, eller måske når vi er ankommet, vil der selvfølgelig komme mere info. Håber at få nogle billeder lagt ind. Indtil da må i alle have en god bag-jul og et godt nytår.

Landsholdssamling

7. december 2008

Denne weekend bød som bekendt på landsholdssamling, hvor lørdagen var sat af til forskellige test. Vi skulle bl.a. gennemføre vægttest, hopetest, kastetest og løbetest.

De fleste af mine test gik godt, og de viste at jeg havde forbedret mig siden sidste år, hvilket jo også helst skulle være tilfældet. Jeg havde dog håbet at forbedre mig mere i vægt, for mener ikke det jeg præsterede i går, er det rigtige billede på min form. Jeg må modbevise det næste gang til træning.

Andreas Bube og jeg på den kinesiske mur - trætte

Testdagen skulle afsluttes med en Cooperstest (12 min. løbetest). Sidste år løb jeg 2985 m på den, og for to år siden 3085 m. Målet denne gang var selvfølgelig at slå de 3085, men primært de 2985. Jeg fik 3114 m, så jeg klarede begge mål på trods af, at mit ryg havde pensioneret sig selv tidligere på dagen.

Søndagen stod på intervaller med drengene (Hyde, Bube, Nick og Rasmus Olsen). Vi skulle egentlig have løbet 9*300m, men på grund af is på banen blev de reduceret til 9*200m. Det passede mig egentlig meget godt, da der var ømhed at føle mange steder.Der var god stemning på stadion, og vi kom relativ smertefrit igennem de 9 løb, og landholdssamlingen slog nu på sidste slag.

Næste samling bliver d. 16. januar, dagen hvor jeg kommer hjem fra Jamaica. På det tidpunkt forventer jeg, at formen er på vej til topform, da jeg begynder mine indendørs konkurrencer weekenden efter. Noget jeg ser meget frem til, da jeg jo lige skal have snuppet et krav til indendørs-EM

Loughborough

5. december 2008

Det er efterhånden en uges tid siden, jeg kom hjem fra den engelske, og det er vist tid til en lille fortælling om vores korte, men utrolig givende tur. 

Denne lille ekstraordinære træningslejr var kommet i stand, da Mikkel og jeg mødte den engelske landstræner, Nick Dakin i sommers, da jeg var til stævne i Loughborough. Stævnet dengang gik ikke fremragende, jeg blev disket, men til gengæld fik vi skabt en god kontakt, som vi udnyttede ved denne træningslejr.

David Gillick, vinder af indendørs EM

Jeg fik lov til at koble mig på deres gruppe, som var en 400 m/400 hæk gruppe, som besad nogle af europas bedste. Der var ca 4 drenge og 4 piger, drengene hovedsalig 400 m-løbere og pigerne 400 m-hækløbere. Gruppen bestod bl.a. af Martin Rooney (dette års nr. 1 på europaranglisten på 400), David Gillick (2 gange europamester på 400 indendørs) og Michelle Carey (OL-deltager fra Irland på 400 hæk)

Martin Rooney, 21 år, nr. 1 på ranglisten 2008

Træningen bestod faktisk meget af de samme ting som herhjemme, dog var der noget mere kvalitet i træningen, så fik meget ud af ugen. Vi fik også tid til at løbe intervaller: 450-350-250-350-250-150. Det var frygtelig hårdt, men sjovt at prøve at være den bagerste og ikke den forreste. Det gav virkelig noget at blive presset, hvilket gav meget stof til eftertanke om hvor hårdt jeg presser mig selv i den daglige træning. Vi fik mange nye øvelser med hjem, men blev også bekræftet i vores egne tanker: min hækteknik er faktisk go' nok, jeg får bare ikke flyttet mig hurtigt nok rundt på banen.

Ugen gik hurtigt og træningen hjemme er allerede i gang igen. Jeg løb faktisk samme intervalsæt alene i går, og havde bestemt mig på forhånd i at løbe som jeg gjorde i England. Og det lykkedes faktisk næsten - så selvom man løber selv og fryser, er der ingen undskyldninger. Det skal dog siges at Mikkel hoppede med på nogle af dem, så helt alene var det ikke. 

Jeg håber meget på at komme til Loughborough igen, om det bliver i påsken eller hvornår er ikke bestemt, men indtil da må jeg klø på herhjemme, så jeg kan slå et par af dem på intervallerne næste gang. 

Senere i dag står den på landsholdsamling i Århus, hvor vi lørdag har store testdag - det kommer der mere om i løbet af weekenden.

Sund og ernæret?

14. november 2008

Som jeg skrev lidt om en af de forrige gange, så er jeg startet på en uddannelse i år, så det optager selvfølgelig også meget af min tid, dog er sporten stadig første prioritet.

Jeg startede i september på Ernæring og sundhedsuddannelsen i Århus. Ikke et studie jeg havde tænkt over længde, da jeg egentlig først ville have læst til ergoterapeut. Men jeg har ikke fortrudt mit valg. Det er en uddannelse som giver et dybdegående indblik i kroppen og alle - og mener virkelig alle- de små mekanismer, som får kroppen til at fungere. 

Jeg har allerede bestået det første fag, og har nu tre eksamener inden jeg kan fejre juleferie. Det kræver sit at starte igen, især når man ikke er verdens mest diciplinerede menneske på skolebænken, som egentlig bedst kan li' at blive liggende i sengen. Men indtil videre er jeg glad for det, kan dog godt mærke at der ikke altid er så meget overskud til træning, men håber det blot er en tilvendings sag, for ellers bliver det nogle lange 3,5 år.

Om mit studie gør mig mere sund og velernæret ved jeg endnu ikke, men det giver mig i hvert fald alle mulighederne om at søge viden på de forskellige områder, hvilket i sidste ende kan give mig den ekstra meter, jeg har kæmpet for at overvinde de sidste par år. Ikke fordi jeg tror det er mine spisevaner som hæmmer mig, men man kan vel altid optimere, når man har en stærk trang til søde sager.

TV2østjylland

26. oktober 2008

Nu er det efterhånden noget tid siden jeg har opdateret siden, men det er bestemt ikke fordi der ikke sker noget.

Jeg er begyndt med vintertræningen, der er den base vi skal bruge for at kunne træne rigtig godt til sommer. Vi startede op i uge 41, og siden da har vi knoklet på næsten hver dag. Et af mine personlige mål med denne vintertræning er, at have en positiv indstilling til træningen, også selvom det er hårdt og jeg egentlig hader den slags træning vi laver for tiden. Indtil videre holder jeg min målsætning, og underligt nok, så er træningen ikke så slem når man ikke brokker sig hele tiden.

Den næste måneds tid vil der ikke ske de store ændringer, jeg fortsætter samme grundtræning, dog begynder jeg så småt at finde hækkene frem om et par uger - hvilket jeg ser meget frem til... det er næsten for nemt at løbe uden forhindringer..

En af de ting som motiverer mig i disse kolde vinterdage, er vores lille træningslejr i england i uge 48. Mikkel og jeg har fået kontakt til den engelske landstræner og hans gruppe, hvem vi har fået lov til at træne sammen med i en uge. Det bliver spændende at træne med andre 400 m hækkeløbere og se hvilket træningsmetoder de benytter sig af. Det er i sig selv motiverende, men jeg giver også lige lidt ekstra til den daglige træning hver dag, da jeg ikke vil komme til england og være i meget dårligere form end de engelske løbere! Jeg skal vise dem, at vi danskere også kan!! 

Noget andet som jeg ser endnu mere frem til, er vores vintertræningslejr som i år går til..... JAMAICA! Kunne man finde et bedre sted, ikke hvis man spørger mig. TV2østjylland har også hørt om vores tur, og kom derfor forbi stadion i sidste uge.

Du kan se klippet hos tv2østjylland.

Jeg vil skrive endnu mere om Jamiaca-turen når tiden nærmer sig. Indtil da vil jeg gøre mig umage for at få skrevet lidt om træningen her i Danmark de næsten måneder, og også om hvad der ellers fylder i min efterhånden travle hverdag.

Evaluering

5. oktober 2008

Som jeg lovede i forrige indlæg, ville jeg komme med en evaluering af sæsonen 08 i løbet af den nærmeste fremtid. Og nærmeste fremtid er så nu, da jeg lige har en ledig time.

Jeg har lært af min mentaltræner, Martin Langagergaard, at det er vigtig ikke kun at fokusere på resultatet af sæsonen eller det enkelte løb, men også tage processen med. Hvorfor gik det som det gik, og var der nogle gode ting vi kunne tage med, ogå selvom resultatet måske ikke var som forventet. Det har også været procestænkning, da jeg skulle fokusere på de tekniske detaljer i et løb i stedet for sluttiden. En ting kan jeg i hvert fald slå fast for sæsonen 08, at jeg har været alt for optaget af resultatet, og næsten glemt processen. Men når ens sæsonmål var at klare et bestemt mål, kan det også være svært ikke at fokusere på det.

Alle ved jo godt, at jeg ikke kom med til OL, så synes ikke der er grund til at vade mere i det, men derimod se lidt på hvorfor jeg ikke kom med, og hvilket positive faktorer der trods alt har været i den forgangne sæson. 

Ryggen mod muren

Jeg startede allerede med ryggen op mod muren fra begyndelsen. Opstarten blev jo ikke som håbet, da jeg stadig på træningslejren i Sydafrika havde en skade, som jeg havde haft i 6 måneder. Al den træning vi havde forventet skulle gennemføres der, måtte vente til april, for benet var ikke klar til det før det. Og fordi den træning blev rykket, kom jeg bagud med al træningen, da det hele jo skulle skubbes, og det eneste som ikke kunne skubbes, var deadline for OL-kval. Men jeg syntes faktisk vi fik indhentet træningen meget godt, og da tingene skulle til at gå op i en højere enhed, blev jeg ramt af maveonde. Så uheldig, men ikke noget man kan gøre noget ved. Efter dette, var det endnu mere med ryggen mod muren, og hele juli blev en evig rejse rundt til stævner for at løbe omkap med uret. Og i stedet for at fokusere på det teniske, fokuserede jeg på de magiske 56,50! Måske fordi det tekniske ikke havde givet en positiv oplevelse hele sæsonen, pga. alle de dårlige vejrforhold jeg var udsat for. Vejret skal ikke være en undskyldning, men jeg var tydeligvis ikke stærk nok til at håndere presset fra mig selv og omverdenen, kombineret med at de ydre faktorer ikke hjalp i den rigtig vej. 

Efter deadline var overskredet, lagde jeg pigskoene på hylden, for at få trænet ordentlig, så jeg kunne få nogle succesoplevelser med fra sæsonen trods alt. Og det lykkedes, som noget af det eneste denne sæson. Efter den lange træningsperiode, hvor jeg havde fået overbevist mig selv om, at NU var jeg i god nok form til at løbe 400 hæk, løb jeg tæt på PR til Nordiske. Desværre var det også sæsonens sidste store stævne, men det var en meget vigtig konkurrence, da den mentalt reddede mig fra de dårlige oplevelser.

Selvom jeg ikke rigtig kunne få overført den gode træning til konkurrence, betød det ikke, at jeg ikke havde rykket mig i år. Der var mange små ting som jeg havde fået forbedret, såsom styrke, teknik og rytmeforståelse - selvom det ikke kunne ses på mine løb.

Denne sæson må nok siges at være lidt en mellemsæson, men på trods af de skuffende resultater, har der været rigtig mange positive procesmæssige ting, der gør at jeg på ingen måde tvivler på, at der skal ændres i målene for den kommende sæson!

Og ja, hvad er så målene for næste sæson... Der er usandsynlig mange mesterskaber næste år, hvor Indendørs EM, u23EM, Universiaden(OL for universitetsstuderende) og VM kan nævnes som eksempler. For ikke at begå samme fejl som i år, vil jeg ikke fokusere på resultaterne som kunne være medaljer eller kval til VM. Mit mål indtil marts, hvor indeEM løber af stablen er, at få sparket alt det røv jeg overhovedet kan i vintertræningen og forbedre mig endnu mere på mine svage punkter. Jeg vil ikke stå tilbage i marts og tænke, at der var træningspas i vinteren hvor jeg kunne have givet mig mere end jeg gjorde. Opfylder jeg dette procesmål, kommer resultaterne helt sikkert også.

Så mit primære mål er: holde mig skadesfri, sekundær mål: kæmpe det bedste jeg har lært. - Kan jeg holde disse, lover jeg at indlæggende på hjemmesiden bliver af noget mere positiv karakter næste år.. Men sådan er sport, nogle gange går det op og andre gange ned. Nu har jeg været nede, så er det vel min tur til at komme op!! Anderledes kan det ikke være.. :)