Fotograf: Tuala Hjarnøe

Flot tid af Anne

21. januar 2008

I weekenden var Anne Møller, AAIG, til stævne i Malmö. Her skulle hun sæsondebutere på 60 hæk. Anne er min rigtig gode veninde, så jeg interesserer mig selvfølgelig rigtig meget for hvordan det går. Hun har selv givet udtryk for at formen er rigtig god, og at hun er sikker på at hun skal løbe hurtigt. Og hun holdt hvad hun lovede. I sæsonens første løb blev det til en tangering af PR - 8.53 - hvilket jo lover rigtig godt for den kommende sæson. På 60 hæk løb jeg selv sidste år 8.58, og Anne fik 8.53 i samme løb, men det kan ikke passe at der skal være så lille en forskel, når jeg egentlig er lang-hækkeløber. Men nu ser det også ud til at Anne har tænkt sig at tage et ordentlig ryk i den rigtige retning.

Den danske U23rekord på 60 m hæk lyder på 8.45, og den er jeg sikker på at hun nok skal få fingrene i. Anne løber igen i næste weekend i Malmö, hvor min kæreste, Thomas, også løber. Det bliver også rigtig spændende at se hvad han kan - træningen er gået helt fremragende, men det er altid ekstra spændende når det er et helt år siden han sidste konkurrerede.

Held og lykke til begge - jeg venter selv lige med konkurrencerne :(