Sara 2009

Ligger på langs

16. februar 2009

Efter at have fortalt om en eller utrolig spændende uge, må jeg nu konstatere noget knap så sjovt. Siden fredag har jeg været syg, og var derfor nødt til at droppe stævnet i Gøteborg i lørdags, i håb om at blive rask til onsdag. Det er jeg desværre ikke blevet, så jeg har nu også meldt fra til Ge Galan, som jeg eller var sikker på ville have været en kæmpe oplevelse. Men der er ikke så meget at gøre ved det - til træningen i dag kunne jeg ikke løbe mere end 20 meter uden at få kramper i maven og opkastfornemmelser, og så er en 400 vist lige en lidt for stor mundfuld.

Jeg må nu fokusere på at blive rask, så jeg er helt oppe og ringe til DM om halvanden uge, og ikke mindst EM ugen efter.