Saa vender jeg naesen hjemad

6. marts 2008

Klokken er 12.20 og jeg sidder for sidste gang ved computeren. Jeg er i Pymble, som er en forstad til Sydney. Om en halv time ankommer den bus, som skal koere mig til toget, som derefter meget gerne skal koere mig til lufthavnen.

Smaa tre uger er nu gaaet, og jeg kan kigge tilbage paa min traeningslejr i Sydney med god samvittighed. Jeg har, som mange har kommenterert, oplevet en masse turist-ting, men har ogsaa faaet sat rigtig godt skub i grundtraeningen. Der har vaeret mange intervaller paa programmet, men det skal jo til, hvis man skal til OL. Saa lige nu bider jeg i det sure aeble, og fokuserer paa at det er traening som dette, som skal give mig billetten til Kina.

Selvom det har vaeret rigtig godt at vaere i varmen, glaeder jeg mig da ogsaa til at komme hjem. Det har til tider vaeret svaert at holde motivationen i de enkelte traeninger, naar det virkelig har vaeret haardt. Naa man traener selv, oplever man virkelig hvor meget det betyder, at man har en traeningsgruppe at traene med derhjemme. Helt optimalt ville det jo vaere, hvis jeg kunne faa min gruppe til Australien, meeen saa skal jeg vist til at spare ret mege sammen.

Det varme klima er ikke kun godt for humoeret, det har ogsaa hjulpet paa mine skader. Den sidste 1,5 uges tid har jeg intet maerket, og det er endda selvom jeg er begyndt med haekkoordination og relativ hurtige intervaller. Det er rigtig dejligt hvis jeg nu er sluppet af med dem, saa jeg kan blive ved med at traene optimalt, ogsaa hjemme i kulden. Nu skal min 27-timers tur hjem til Danmark bare foreloebe perfekt, mem det er jeg ogsaa sikker paa at den goer.