Træning med verdensstjernerne

10. Januar 2009

Så har vi efterhånden været på Jamaica i 2 uger, og det er vist tid til en lille opdatering. Heldigvis er min træner mere flittig til at opdatere hjemmeside end mig, så der kan også læses en masse. (www.miklar.dk)

I de to uger vi har været her, har vi fået oplevet alverdens ting, både på træningsbanerne og som turist. Vi bor på et universitet ca. 300 fra den træningsbane, hvor Bolt træner. Det er dog ikke en helt almindelig træningsbane som vi kender dem hjemmefra, her er ingen kunststof eller fancy redskaber. Her er en meget slidt cricketbane, hvor er er slidt en 400 løbebane i. Der er dog et nogenlunde tydeligt opløb med 6 baner. Og det er så det. Vi havde godt hørt at de trænede på græs, men vi havde under ingen omstændigheder forventet dette. Banen er mere ujævn end kastebanen i Århus, og græsset omkring de 30 cm. Men når Bolt kan træne der, kan vi også, så det gør vi så. Heldigvis har vi også mulighed for at komme ind til et "rigtigt" stadion, med kunststof og hække hvor vi laver vores vigtige træningspas.

Træningsgruppen foran nationalstadionet.

Som sagt træner Usain Bolt på samme græsplæne som os, og vi har også set ham træne et par gange, men man kan ikke sige at han træner som en olympisk mester. Den dreng må være det største talent nogensinde, for den træning han laver bliver man ikke verdensrekord-holder af. Han kommer slaskende for sent, og bruger det meste af tiden på at snakke og se stor ud. Da vi så endelig så ham løbe intervaller, 5x300, stoppede han efter tre da han simpelthen var så træt. Jeg kunne heller ikke dy mig for at give ham en kommentar med på vejen, om at han var lidt en tøs, hvilket han forsøgte at gi igen på, men måtte erkende at han simpelthen var for træt til.. Men jaja, han har sikkert også haft en hård dag...

Hvis man kan snakke om at træningsindstillingen ikke er helt hvor den burde være hos Bolt, er den langt over forventet på det andet universitet, hvor Asafa Powell, Nesta Carter, Michael Frater, Melanie Walker, Shelly-Ann Fraser og alle de andre medaljetagere til OL træner. De klør på, møder ind kl. 5.00, og når vi kommer på stadion kl. 7.00 er de stadig i gang. Den første dag vi så dem, lavede de vægt fra kl. 5.00 til ca. 7.00. Så troede vi de var færdige, og var lidt ærgerlige over at vi ikke nåede at se dem træne, men det gik hurtigt op for os, at det skulle vi nok komme til. De kom stille og roligt alle op fra vægtlokalet og samlede sig ved de opsatte kegler. Hmm, hvad skulle de nu lave? Jo, de skulle lige slutte træningen med 14x200m - alle sammen, ingen undtagelser.  De ca. 50 atleter løb i grupper efter hinanden, Asafa førte an i højt tempo. Det var rigtig fedt at se den hårde træning, og da der var et par stykker tilbage lå de alle og stønnede og prustede. På de sidste løb lå Asafa bestemt ikke forrest, han var klassens tykke dreng helt nede bagerst og lignede seriøst en der skulle dø. Men han blev ved, og det var det imponerende.

Jep, vi har alle fået Bob Marley-hår...

Vores egen træning går også rigtig godt, alle klør på og nyder godt af varmen. Jeg føler mig selv flyvende, bortset lige fra de sidste par dage, hvor jeg har haft problemer med min ene læg.  Det kom efter et virkelig godt træningspas hvor Andreas Bube og jeg løb 200-600-400-200m. Jeg har aldrig før løbet så godt på et intervalsæt som dette, så jeg glæder mig meget til at komme i gang med at konkurrere. Også dejligt at have en at træne med, og Bube er ikke så pivet, så ham kan jeg sagtens få til at trække mig, selvom han egentlig ikke skulle lave noget! I morgen står den på 300 m test, så det håber jeg meget min læg giver mig lov til, for er sikker på at der er en PR i ærmet.

På vej ned i det lyseblå vand og dykke med fisk

Vi får som sagt også leget lidt turist, vi har brugt en dag på den nordlige del af øen, hvor vi har været i grotter og kravlet i vandfald. Vi har også brugt en halv dag på en rigtig bountystrand, været på Bob Marley museum og set et lokalt atletikstævne. Vi har selvfølgelig oplevet en masse mere, men det må blive i næste opdatering, forhåbentlig inden vi tager hjem.

Forsøg på at bestige et vandfald.

Jeg håber i alle har det godt hjemme i kolde Danmark, hernede er der ca. 30 gr. og for det meste sol.  Så kan ikke ligefrem sige at jeg glæder mig til at komme hjem, jeg kunne sagtens snuppe 3 uger mere.

Træningslejr i Tirrenia

d. 29. juni 2008

Efter en uge med sygdom og træningsstop, har jeg valgt at droppe resten af mine konkurrencer, og i stedet få trænet en masse. Det betyder også at mine OL-muligheder er så godt som ikke eksisterende, men i stedet for at fokusere på det negative, vælger jeg at rette fokus på en VM-kval i stedet for. Der er VM næste år, og for at undgå et lignende ræs efter krav som jeg har gjort i år, vil jeg prøve at klaret kravet tidligt, så jeg kan forberede mig optimalt næste år.

Så nu ser jeg frem til sol og varme, og ikke mindste en masse træning, det har jeg nemlig ikke fået lavet meget af mens jeg har rejst rundt for at konkurrere. Der er en masse spændende stævner i juli, som jeg håber, jeg kan få start ved. Men det må tiden jo vise, det har jo tidligere vist sig at være en større omgang at få start ved de store stævner.

Mine gode ven, Roel, som reddede mig da starteren ville smide mig ud

Træningslejr i Barcelona

24. april 2008

Så er det ved at være tid til årets sidste tæningslejr inden sæsonen går i gang. På mandag drager min træner Mikkel, hækkeløberen Andreas Martinsen og jeg afsted til Barcelona. Det bliver en kort, men intensiv træningslejr, hvor hækteknik er fokusområde. Når vi plejer at være på træningslejr, er det normalt med en flok på 15-20 sprintere, men denne gang er vi som sagt kun to aktive. Det har vi valgt at gøre, for at skabe de bedste forberedelser frem mod sæsonen. Det kan ofte være svært for Mikkel at have tid til alle, når vi er en 15 stykker, som alle hiver i ham. Jeg glæder mig derfor rigtig meget til at få næsten al opmærksomheden, og er sikker på at denne træningslejr virkelig kommer til at betyde meget for mine resultater til sommer.

Mikkel på træningslejren i Portugal 2006

Vi skal være afsted en uge, og kommer hjem igen d 5 maj. Sæsonen starter som bekendt d. 10 maj med første runde af DT, så det bliver spændende at se hvordan formen er. Jeg er sikker på at den er i top, men det er altid lidt nervepirrende med de første stævner, for der får man papir på sin form, som jo nogle gang ikke altid lever op til det man håbede.

I løbet af dagen kommer der billeder fra træningslejren i Portugal ind i galleriet.

Påsketræningslejr i Portugal

7. april 2008

Så er årets påsketræningslejr i Portugal vel overstået. Inden afgang var jeg spændt på om benene kunne holde til det, men det viste de sig sagtens at kunne. Det var selvfølgelig frygtelig hårdt, og de sidste dage kunne man næsten ikke tage et skridt, uden at blive øm et nyt sted. Men som alle sportsfolk ved, så er der stor forskel på øm og ondt, så lidt ømhed skader ikke.

400 m træningsgruppen i Portugal

Min træningsgruppe i Portugal så ikke anderledes ud end herhjemme. Min træning forgik primært med Cecilie, Patricia, Ina Marie og Nathalie. Alle piger som løber 400 m til dagligt. Vi hyggede os rigtig meget, og var faktisk rigtig gode til at supplere hinanden i træningen, også på de dumme og hårde dage.

Intervaller på stadion

Udover en masse intervaller, stod den sidste uge også på noget hæk. ENDELIG! Det var en fantastisk følelse at få lov til at løbe hæk igen, da det jo klart er det sjove ved min diciplin. Der er godt nok lang vej endnu til den perfekte teknik, men nu er jeg et par skridt tættere på.

Nu glæder det bare om at holde humøret højt hjemme i kulden. Jeg tager forhåbentlig snart afsted igen, men det skal Mikkel og jeg lige snakke lidt om. Det kan godt være lidt hårdt at komme hjem til kulden, for det er pludselig ikke så motiverende at komme udenfor mere, men man kan jo vende den om, og sige at jeg jeg har været privilligeret og fået to uger i varmen, og det kolde danmark jo er min vanlige træningsbane.. Det afhænger af hvordan man ser på tingene...

Saa vender jeg naesen hjemad

6. marts 2008

Klokken er 12.20 og jeg sidder for sidste gang ved computeren. Jeg er i Pymble, som er en forstad til Sydney. Om en halv time ankommer den bus, som skal koere mig til toget, som derefter meget gerne skal koere mig til lufthavnen.

Smaa tre uger er nu gaaet, og jeg kan kigge tilbage paa min traeningslejr i Sydney med god samvittighed. Jeg har, som mange har kommenterert, oplevet en masse turist-ting, men har ogsaa faaet sat rigtig godt skub i grundtraeningen. Der har vaeret mange intervaller paa programmet, men det skal jo til, hvis man skal til OL. Saa lige nu bider jeg i det sure aeble, og fokuserer paa at det er traening som dette, som skal give mig billetten til Kina.

Selvom det har vaeret rigtig godt at vaere i varmen, glaeder jeg mig da ogsaa til at komme hjem. Det har til tider vaeret svaert at holde motivationen i de enkelte traeninger, naar det virkelig har vaeret haardt. Naa man traener selv, oplever man virkelig hvor meget det betyder, at man har en traeningsgruppe at traene med derhjemme. Helt optimalt ville det jo vaere, hvis jeg kunne faa min gruppe til Australien, meeen saa skal jeg vist til at spare ret mege sammen.

Det varme klima er ikke kun godt for humoeret, det har ogsaa hjulpet paa mine skader. Den sidste 1,5 uges tid har jeg intet maerket, og det er endda selvom jeg er begyndt med haekkoordination og relativ hurtige intervaller. Det er rigtig dejligt hvis jeg nu er sluppet af med dem, saa jeg kan blive ved med at traene optimalt, ogsaa hjemme i kulden. Nu skal min 27-timers tur hjem til Danmark bare foreloebe perfekt, mem det er jeg ogsaa sikker paa at den goer.

Saa er traeningen endelig begyndt!

28. februar 2008

Nu har jeg efterhaanden vaeret i Sydney en god uges tid, og har oplevet rigtig meget. Siden jeg skrev sidst er jeg flyttet et par gange, og er ogsaa begyndt med traeningen.

Efter fire dage i centrum paa et meget daarligt hotel, flyttede jeg ud til en dansk/australsk familie, som jeg havde fundet lidt tilfaeldigt. Det var rigtig skoent at komme helt ind under huden paa en australsk familie. Faren var dansk, men har boet i Autralien de sidste 30 aar. Den aeldste datter snakkede dansk, men kun fordi hun har vaeret et aar i Danmark. De resterende medlemmer, en mor og to mindre soestre, snakkede ikke dansk, men det er jo ikke det store problem. Det var virkelig hyggeligt at vaere der, og vi piger havde nogle gode dagen sammen. Efter et par dage vaelgte jeg dog at flytte, saa jeg kunne komme taettere paa stadion, da traening jo er det egentlig formaal med denne tur.

Jeg bor nu i Strathsfield taet paa den olympiske park, hvor jeg traener dagligt. Det er meget inspirerende at traene i parken og loebe rundt mellem de forskellige olympiske anlaeg. Jeg har bl.a. moedt en australsk haekkeloeber, som bestemt syntes at jeg skulle bo hos hende, saa i morgen flytter jeg til Pymble hvor hun bor med sin familie. Jeg skal saa bo hos hende den resterende uge, og glaeder mig til at bo samme sted i laengere tid, og ikke hele tiden skulle bekymre mig om hvor jeg nu skal bo den naeste dag. Men det er min egen skyld, jeg kunne bare have arrangeret det ordentlig hjemmefra. Men det er vel en del af oplevelsen!! - synes jeg.

Mht. traeningen, saa gaar det nu rigtig godt. Jeg startede dog med en masse smerter i lysken, hvilket fik mig til at bryde helt sammen. Hvis ikke min restitutionsuger og det varme klima kunne hjaelpe paa problemet, hvilke muligheder var der saa tilbage? Paa det tidspunkt foelte jeg mig meget alene, og var klar til at kaste haandklaedet i ringen. Jeg kom dog til mig selv igen, og er nu glad for at jeg blev. Siden da har jeg ikke haft ondt, paa trods af at traeningsmaengden er oeget. Saa nu er humoeret hoejt igen, som det jo ogsaa burde vaere, naar man er saadan et dejligt sted! Jeg knokler paa med traeningen, saa jeg kan vaere i god form til traeningslejren i Monte Gordo om 3 uger!

Da jeg kun traener en gang om dagen, er der jo tid til at se en masse ting. Jeg synes jeg er kommet godt omkring de forskellige ting. Jeg har set Operahuset, Harbour Brigde, skyline, Blue Mountains, Bondi beach, Manly beach, den danske kirke, chinatown - hvilket er jo helt sindsygt her. Man skulle tro at alle asiater har bosat sig i Sydney! Har ogsaa set Sydneys mange butikker, og vist nok koebt en lille smule med hjem ;). I dag har jeg vaeret i Featherdale wildlife park, hvor jeg har krammet koalaer og fodret kaenguruer. Har ogsa set dingoer, en vombat, en krokodille, den tasmanske djaevel og mange andre dyr. Har selvfoelgelig en masse billeder, men jeg har vaeret saa smart at glemme det smarte kabel, som kan faa billederne over paa computeren.. Saa de kommer paa hjemmesiden, naar jeg kommer hjem.

Lige som afsluttende kommentar, saa skal jeg tirsdag ud til en australsk farm. Jeg skal derud med Charlotte, som er den australske haekkeloeber. Hendes far ejer farmen, saa vi skal ud og drive kvaeg. Jeg glaeder mig rigtig meget til det, da det jo virkeliglig er australien!! Det er en oplevelse, som ikke alle turister kan opleve, saa det glaeder jeg mig meget til. Og ikke at forglemme, saa er der jo Mardi Gras loerdag.

Mange tak for alle jeres mails - det er altid dejligt at hoere hjemmefra!